Arbejdsmiljø
Målsætningen er at gennemføre og opretholde et godt og sikkert
arbejdsmiljø med henblik på at undgå arbejdsulykker og at opnå
lavest mulige antal sygedage.
Sikkerheden er i top, og i 2009 besluttede vi at skifte det
traditionelle arbejdstøj ud med neongult, klasse 3 - sikkerhedstøj.
Tøjet er lovpligtigt i forbindelse med arbejder langs offentlige
veje. Men idet at tøjet øger synligheden af vores medarbejdere
markant på byggepladserne, hvor der kører store gravemaskiner, så
har vi besluttet at tøjet skal bruges på alle projekter.
Vores entrepriseledere har gennemført kurset: "Den lovpligtige
arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer". Formålet med denne
uddannelse er at effektivisere byggepladsens fælles sikkerheds- og
sundhedsarbejde. Koordinatorerne er uddannet i arbejdsmiljø og
ledelse, så de kan medvirke til, at arbejdsmiljøarbejdet sker på en
systematisk og effektiv måde.
Alle vores medarbejdere har gennemført det lovpligtige kursus:
"Vejen som Arbejdsplads".
Medarbejderne hos Møller & Co. A/S er omfattet af en
virksomhedsbetalt sundhedsforsikring, som gør, at medarbejderne kan
komme i behandling hurtigst muligt i tilfælde af sygdom og skader.
Forsikringen dækker også brug af kiropraktor, fysioterapeut og
psykolog.